Samsø Nattely råder over 27 værelser fordelt på to overnatningssteder: Pillemark gl. skole og SE Sommermotel.
Pilemark gl. skole danner de perfekte rammer om en god ferie, kurser, konferencer, familiefester, lejrskole eller lign. på Samsø, hvor man sætter pris på hygge, atmosfære og billige priser.
Pillemark er en hyggelig landsby, centralt på øen, med kun 2 km til øens hovedstad, Tranebjerg, og 2 km til vandet. Byen har masser af grønsagsboder med dejlige friske råvarer der kommer lige fra haven og marken. I den vestlige del af byen, finder du Møllebakken, hvor du kan nyde øens smukkeste solnedgang ud over vandet.
På stedet har vi 10 dejlige lyse værelser, masser af fælles arealer, 2 sale til familiefester eller lign. og en gammel hyggelig have med vores fantastiske valnøddetræ i centrum.
Desuden har vi to sovesale til lejrskoler eller hvis man blot har brug for en billig overnatning i en seng på gammeldags vandrehjemsmaner.
SE Sommermotel ligger lige udenfor landsbyen Besser. Her har vi 16 lækre værelser alle med eget bad og toilet. SE Sommermotel ligger i gåafstand til Samsø Golfbane, som i 2004 blev kåret til Danmarks 4. smukkeste.
Ligesom der ikke er langt til golfbanen er der fra motellet heller ikke langt til havet. SE Sommermotel ligger i det hele taget ideelt hvis du elsker naturen. Der er ikke langt til Besser Rev, som er et usædvanligt, smukt og spændende landskab, som med sine 5 kilometer er det Danmarks længste oversøiske rev.
Desuden er der kun 4 km til Samsø ultimative ferieby Ballen, hvor bla. Samsø Festival holder til.